Nye gløderør
Begyndte at have startproblemer nu da vinteren endelig ramte.
Vidste jeg havde fejl på gløderør, da jeg konstant fik en fejlkode P0380.
Så… gik i krig med at skifte dem. Ved tidligere forsøg opgav jeg, da dem på cylinder 1,2 og 3 godtnok gik fri af gevind, men så ikke kom længere.
Cylinder 4 kom fint ud.
Men.. masser af WD40 ned i til rørerne.. og så på med en tang og motionere dem så de kom fri af den sodopbygning der nu var kommet mellem topstykke og gløderør.
Cylinder 1 og 2 gik rimelig smertefrit.. Cylinder 3 derimod, tog lidt over en time at få ud. Det var hårdt ved røret, hvilket også kan ses på billedet. Bilen starter perfekt nu, uden at lyde som om den er ved at blive slået ihjel 😉
Efter rørerne var kommet ud, tog jeg stikkene af indsprøjtningsdyserne og tørnede motoren et par gange. Det gjorde at det WD40 som var rendt ned på stemplerne ville blive skubbet ud (ja det sviner lidt). Stik på igen, og i med de nye rør. Motorlampen vil dog lyse i en periode indtil den har fundet ud af dyserne virker fint.